Johanne Bissen
En sensommerdag i 1850 sværmede 2 søskendepar rundt i en skov ved villa "Stokkerup" i Taarbæk ved Øresunds kyst. Det ene søskendepar var piger: Vilhelmine Hage, kaldet Ville, datter af den navnkundige handelsmand og politiker Peter Alfred Anthon Hage og Johanne Hage, datter af provst Marcus Christian Michelsen. Altså stedsøstre. Det andet par var bror og søster: Vilhelm og Anna Bissen, børn af billedhuggeren Herman Vilhelm Bissen i Materialgården ved Frederiksholms Kanal i København.
12 år senere skulle de fire atter samles. Et andet sted, langt fra skoven ved Stokkerup, også ved et kors men under langt mindre hyggelige omstændigheder. Men foreløbig lå den glade ungdom foran dem. Vilhelm gik i lære hos sin far, den berømte billedhugger, men de tre piger fortsatte deres skolegang og "studier", hvilket dækker over musik, dans og sprog.
Efter at have modtaget Akademiets lille sølvmedaille 1856 rejste Vilhelm året efter til Italien for at uddanne sig videre som billedhugger på faderens værksted i Rom.
​
​Næste år forlovede Ville Hage sig med komponisten Peter Arnold Heise, hvilket Anna glad meddelte broderen, samtidig med at hun fortæller at hun sammen med Ville og Johanne lærer italiensk af en lille lærer. Fru Bissen skrev 22. august 1858: "Anna er hos Hage's fra i Fredags, og i Morgen kommer Italieneren for at læse med dem; jeg tænker, hun bliver meget ferm, i det mindste morer det hende meget".
Afstanden mellem Anna og Vilhelm bragte dem tættere sammen. Brevvekslingen mellem de to søskende var intim. I februar 1859 fik Vilhelm at vide: "I Tirsdags [Johannes fødselsdag] var der Bal, dog var der kun Unge, for de har jo ikke saa god Plads som paa Christianshavn. Det var meget morsomt, vi morede os Alle godt".
Stele i marmor med sokkel og gavl med frise. Flad ligsten og ramme i travertin. Ca. 1860.
Kunstner: Vilhelm Bissen.
Vilhelm Bissen kom hjem i juni 1860 og blev her til 14. oktober. Mange følte et savn da han igen rejste til Rom. Hanne flyttede ned til søsteren Ville i Sorø; for at komme i Materialgården nu hvor Vilhelm var væk, pinte hende. Hvad der nagede hende bliver klart af følgende brev fra Anna d 6. december 1860: "Kjæreste Vilhelm! skjønt jeg har lovet at tie stille med, hvad du var saa kjær at betroe mig, kan jeg dog ikke skrive til Dig og lade som om jeg ikke veed det. Jeg er saa glad, saa glad paa Dine og hendes Vegne og paa mine egne da med. Hvor er det deiligt, at min Broders tilk[ommende] Kone er min kjæreste Barndomsveninde”.
Hanne Bissen. Fotografi. DKB.
Gamle Bissen såvel som Hages levede i lykkelig uvidenhed om forlovelsen men det varede nu ikke længe. Vilhelms brev til faderen ankom. Anna fortalte Vilhelm hvordan det blev modtaget: "Dit brev kom hertil Torsdag og vi sad og spiste. Først foreslog jeg at vente til vi havde spist med at læse Brevet, men det vilde Fader ikke, og saa for at forberede ham en smule, sagde jeg, at Brevet vist indeholdt Noget, som ikke maa læses højt. Saa læste Fader da og jeg saa hans Ansigt smile saa kjærligt og forundret. "Men hvem er det, hvem er det?". "Hanne Hage", sagde jeg. "Det var da rart og det er Du glad for, Anna". Saa skulde jeg da læse Brevet til Ende, men det gik just ikke flydende, for Taarerne sad fast i Halsen. Oh Du kjære Broder, hvad var det for et velsignet Brev. Fader tog strax Tøiet paa og løb til Hage's, hvor Fru Hage modtog ham med de Ord: "Ja, vi veed det, det har vores Velsignelse"... Hanne har lidt meget af søvnløshed, men i den sidste Tid har det været, fordi hun er saa glad. Hun siger: Kunde man døe af Glæde, var jeg død for længe siden og forleden, da hun, Tante og jeg fulgtes til Kirke, gik hun just og fortalte, at naar hun gik paa Gaden i sine egne Tanker, var hun hvert Øieblik lige ved at falde i Rendestenen, og i det samme faldt hun for at bevise Sandheden". Gamle Bissens svarede Vilhelm den 22. december:
"Min kjære Vilhelm. Vi har modtaget dit Brev, jeg vil idag ikke sige Dig andet end at Dit Valg glæder mig og jeg giver Eder min og nedbeder Himlens Velsignelse over Eder. I holder af hinanden, det er Hovedsagen, saa vil det andet finde og føje sig. Vi vente din Hanne her fra Sorø maaske endnu i Aften, saa skal jeg give hende et Kys som hendes Fader, thi hun bliver jo nu vor Datter!".
Vilhelm Bissen kom hjem og holdt bryllup med Hanne Hage i Lyngby. Sammen rejste de i august 1861 til Italien og holdt deres hvedebrødsdage, i afventen på resten af familien Bissens ankomst til Rom.
Haavard Rostrup skrev i sin store biografi om H.W. Bissen at Bissen rejste oktober 1861 sammen med sin kone, sin nu 22-aarige datter Anna og Rudolph, der var 15 aar gammel, til Rom. De blev hele vinteren i Italien og vendte først hjem det følgende foraar.
Haavard Rostrup noterede sig også at de den 15. februar fejrede Johannes 26-aars fødselsdag, og da Gamle Bissen faa maaneder efter brød op, lod han datteren Anna blive tilbage, for at hun kunde være til hjælp og opmuntring for den unge kone, der ventede sin nedkomst.Sorgen, som saa længe havde holdt sig fjernt fra Bissen og hans hus, slog nu igen sine vinger ud over dem. Da Johanne Bissen havde født sin lille pige til verden, blev hun syg og døde efter svære lidelser. Det var den 28. juli 1862 om morgenen, Hanne Bissen døde og Vilhelm var fortvivlet. Anna trøstede så godt hun kan og også hjemmefra kom trøstens ord. I begyndelsen af september ankom Vilhelm, Anna, den lille "nye" Hanne og den italienske amme til København. Vilhelm blev september måned og vendte midlertidigt tilbage til Rom, mens lille Hanne passedes af kærlige hænder i København.