Fra tid til anden bliver kirkegården nævnt i medierne. Her prøver vi at samle dem.

Kirkegården

Religion.dk, d. 14 juni 2010
På Roms tyske kirkegård ved siden af Peterskirken hviler en af guldalderens kendte danskere, maleren Albert Küchler. Hans gravmæle skal nu restaureres.

 

Kristeligt Dagblad d. 2. september 2009
Gravsten fra guldalderen På den ikke-katolske kirkegård i Rom finder man mange godt hengemte gravsteder for danske guldalderpersoner. Et stort restaureringsprojekt bringer nu den ukendte danske kulturarv frem i lyset.

Knudsen, Johannes: Døden i Rom

Boginfo:
Johannes Knudsen (1829-1856), teologisk kandidat, døde af tuberkulose den 8. maj 1856 og blev begravet på Den Ikke-katolske Kirkegård i Rom. Bogen indeholder de breve, som Knudsen flittigt skrev hjem under sin sidste rejse. I bogen kan hans sidste 11 måneder i livet følges, fra Danmark til Italien. En rejse, som mange andre unge også foretog. Målet var varmere himmelstrøg for lindring og helbredelse af brystsyge eller tuberkulose, som sygdommen kaldes i dag.Johannes Knudsen var præstesøn og rejste som student i 1848 til København for selv at påbegynde teologistudiet. Her studerede Johannes - og hans bror Henrik - teologi, samtidig med at de deltog i studenterlivet og knyttede mange venskaber. Henrik blev cand.theol. 1851 og den 24. september 1854 var Johannes klar. "Glæden ved dette overskyggedes af Henriks sygdom og død d. 2. maj samme år i Gislev. ... Katastrofen lurede lige om hjørnet, idet Johannes, der var udset til at hjælpe sin far, selv var blevet smittet af brystsyge, men han påtog sig alligevel foråret 1855 et arbejde som huslærer på Krogenlund, ved Steenstrup, hos familien Langkilde, indtil det blev åbenbart, at ekstrakt af tørrede roser og salep ikke havde den nødvendige virkning. Flere opsøgte læger rådede Johannes til at tage et midlertidigt ophold under varmere himmelstrøg"(fra Prolog). 11. juli 1855 gik han om bord på skonnerten Johanne og indledte en sørejse til Malaga. Hermed begynder Johannes Knudsens rejsebreve, der fortæller om rejsen til Rom og om hans ophold i Rom. De fortæller bl.a. om de syv ugers sørejse til Malaga, oplevelser i Malaga og Granada, udflugt til Alhambra, rejsen til Gibraltar og videre til Neapel med ophold i Genua, indtryk af Neapel og dens omegn, rejsen med diligence til Rom, tilværelsen i Rom og sammenkomster og udflugter med blandt andet danske billedhuggere og malere. Brevene giver samlet et billede af danskernes liv i Rom i midten af 1800-tallet.I en indledning til bogen gør udgiveren rede for Johannes Knudsens opvækst og familie."Udgivelsen skal ses, dels som et led i Colli Albani projektet, hvor skandinaviske og ikke mindst danske kunstnere samt andre besøgende i 1800-tallets Italien, Rom og Albanerbjergene registreres, dels som et led i arbejdet med at oplyse om og vedligeholde de gamle danske gravsteder på Den ikke-katolske Kirkegård i Rom".

Anmeldelser

Lokal’en. Lokalavis for Ryslinge Kommune.
Inge-Lise og Steen Neergaard har i lang tid studeret de danske grave og konstateret, at mange af dem trængte til en kærlig hånd parret søgte om penge fra forskellige fonde til restaurering og en dag stødte de på en flad grå gravsten, næsten skjult bag bevoksningen. Inskriptionen var meget medtaget af Roms svovlholdige luft, men der stod JOHANNES KNUDSEN THEOLOGISK CANDIDAT DØD 5 MAI 1856 og der var det specielle ved den, at alle N-erne var spejlvendte.
Det er der blevet en meget spændende bog ud af, og det var den, som landede på Lokal'ens redaktion. Jeg har heldigvis en stor del af den til gode endnu.
 

Neergaard, Inge-Lise og Steen: Vi kom fra Danmark

Anmeldelser

Politiken d. 10. november 1998
Hvis man vil vide mere om de danske skæbner, som blev naboer til den beskedne digter [Keats], kan man læse om dem i en ny bog: Vi kom fra Danmark med undertitlen: Danske gravsteder på den ikke-katolske kirkegård i Rom, fra Forlaget Conradianum.
I den fortæller forfatterparret Inge-Lise og Steen Neergaard levende om døden, kirkegårdens historie og de danskere, som fandt deres hvilested her.
Der er også blevet plads til et interessant afsnit om sarkofager, søjler og pyramider samt – nok så interessant – om symbolværdien af de mange ting, man ser afbildet på gravstederne: myrter (kærlighed), hunde og håndtryk (troskab), løver (mod, styrke og magt), lyrer (poesi og musik), roser (kærlighed) sommerfugle (frigjorte sjæle) osv.

Berlingske Tidende d. 7. juni 1998
En ny bog ”Vi kom fra Danmark” af Inge-Lise og Steen Neergaard fortæller om de danske gravsteder. Den har lånt titlen fra den danske fællesgravs sten, som Dronning Margrethe har givet udkast til. I bogen har de to forfattere samlet en lang række levnedsbeskrivelser, som fortæller, hvorfor danskerne er kommet til Rom og endt med at blive begravet der. Den berømteste dansker, digteren Carsten Hauch blev gammel og drømte om at ligge lullet i søvn af pinjernes stille susen. Det nåede stakkels Marie, hvis grav vi havde fået besked på at kigge efter, ikke at drømme om. Hun rejste til Rom i 1872 som selskabsdame og fik tyfus. Hun blev kun 26 år.

Kristelig Dagblad d. 28 juli 1998
Næppe nogen engelsk turist besøger Rom uden at besøge digterne Keats og Shelleys grave på den ikke-katolske kirkegård. At stedet også er et besøg værd for danske turister, er der ikke ret mange, der ved. Ikke desto mindre repræsenterer de danske grave en vigtig epoke i dansk kultur- og kunsthistorie.

Fyns Stifttidende d. 9. oktober 1998
En uvurderlig guide at tage med på kirkegårdsturen. Bogen ”Vi kom fra Danmark” gennemgår samtlige danske gravsteder, og det på en måde, så man virkelig synes, men kender de mennesker, der fik deres sidste hvilested for foden af Cestius Pyramiden.


Presseomtale

Berlingske Tidende d. 30. maj 2001
Inge-Lise og Steen Neergaard planlægger nu restaureringen af Fanny Selschau-Hansens gravsted. Hun døde i Rom i en alder af kun 16 år, og man undres over, hvorfor så ungt et menneske på den tid opholdt sig alene i udlandet.

Politiken d. 28. april 2003
Historien om disse protestanter i Rom er dog ikke den rene lystlæsning. Mange – også børn – bukkede under i det fugtige klima. Billedhuggeren Herman Vilhelm Bissen mistede sin toårige datter, Amalie. Og da to andre børn også bliver alvorligt syge, vælger han at returnere til Danmark. Og kirkegården er skam stadig i fuld brug. Blomster ligger i små tæpper på nylig tildækkede grave.

Breve
 

Foredrag

Idet min mand og jeg takker for et oplevelsesrigt foredrag i går aftes i Roskilde, hvor I nævnte, at I har en ny bog på bedding, ønsker vi at erhverve denne, så snart den udkommer. B.H.

Bøger

Jeg glæder mig til at få lejlighed til at låne den af min mor, som fik den som gave. G.P.

Det var dog en overordentlig smuk omslags-side både m.h.t. billedet af den rørende lille engel og det grafiske. Tillykke. E.M.

Tak for den tilsendte bog, som jeg har nydt. Flot og smukt arbejde. J.G.

1000 tak for den meget fascinerende bog, som vores søn havde med ned til os i Rom. Det er et meget særpræget hjørne af Rom som vi nu gennem din bog har fået et helt særligt forhold til. Det glædede du os meget med. Å.S.

Vi kan kun udtale, at det er en særdeles interessant bog, som giver et glimrende billede af såvel denne, måske lidet kendte lokalitet, samt baggrundsviden om de af vore landsmænd, som her fandt deres sidste hvilested. Bogen kommer helt sikkert med i tasken ved vort næste besøg i Rom. O.K.D.

Jeg har med stor fornøjelse gennemlæst ”Vi kom fra Danmark” og det glæder mig, at I har foretaget dette arbejde med registrering af gravene i Rom. Jeg besøger altid selv kirkegårde, hvor jeg kommer og prøver at føle historiens vingesus. Især glæder det mig meget at læse om Børge Janssen, hvilken jeg troede, at jeg var den eneste efterhånden der kendte til. S.H.

Hvis du vil sende mig 2 eksemplarer af ”Vi kom fra Danmark” – vil jeg bruge det ene til fødselsdagsgave til en gammel Roma-farer. K.K.

Hvor har det været en stor fornøjelse at læse jeres bog om Il Cimitero acattolico di Roma. Hvor har I fået meget med – jeg er virkelig imponeret. Den skal med når jeg i september sætter mig i toget til Rom. G.B.