Søren Seidelin Winther blev født 1801 i Hundslund Jylland, hvor hans far, Peder Winther (1764-1816) var sognepræst.  Den unge Søren ville arbejde med sine hænder og gennemførte en kunstdrejeruddannelse, hvorefter han begyndte at arbejde med elfenbensskæring. 1838 besøgte han, som så mange andre unge håndværkere, Kunstakademiet om aftenen, og viste snart gode resultater i at modelere. Selvom han fik megen ros, opgav han i 1843 gibsskolen og rejste til Rom for at færdiggøre sin uddannelse der. Enkelte elfenbensarbejder nåede hjem til Danmark, bl.a. en yngling til hest samt en Minerva, der er betegnet med hans forbogstaver og "ROMA 1844". Begge arbejder findes på Rosenborg slot.

 

Winther synes ikke at have plejet større omgang med danskerne og de øvrige skandinaver i Rom. På den franske daguerreotypist Perrauds plade fra den 2 maj 1845, optræder Winther ikke blandt de øvrige skandinaver.

​

Måske har han bare isoleret sig eller også har han allerede været svækket af en tiltagende tuberkulose, som den unge billedhugger havde medbragt fra Danmark. Kendsgerningen er at han dårligt kunne opretholde en anstændig levestandard ved sit arbejde og ansøgte 1846 Kunstakademiet om rejseunderstøttelse, da han nødigt ville forlade Italien og vende tilbage til det kolde nord. Men året efter, den 11 maj 1847 gjorde døden ende på hans lidelser.

Medailleuren og billedhuggeren Harald Conradsen, der ankom 1846 til Rom, nævner ikke Winther i sine breve til sin forlovede førend den 14 maj og så er det nærmest som i en parantes: " Skjönt Varmen minder om at vi ere kommet noget frem i Tiden, saa er jeg dog bleven forundret ved at see i Kalenderen og det bevirkede en Travlhed med at slutte disse Linier, saameget mere som vi igaar fulgte en Landsmand, nemlig Winther til Jorden og tænkte mig nemlig at Rygtet om en dansk Kunstners Död her let kunde komme til Eder; maaske give Eder et Øieblik Uro, især hvis du skulde have forglemt hvad vi vare enige om, nemlig aldrig laane Rygter Øre".