Jens Christian Holm
Som 11-årig blev guldsmedesønnen Jens Christian Holm indskrevet på Kunstakademiet og fik 1818 de legendariske lærere, professorerne Johan Ludvig Lund og Christoffer Vilhelm Eckersberg til "vejledning udi kunsten". Kammeraterne i Modelskolen var et usædvanlig talentfuld kuld, nemlig Christen Købke, Jørgen Roed, Albert Küchler og Fritz Petzholdt, men i modsætning til disse, der valgte at gå på Eckersbergs maleskole, blev Holm elev hos den gamle dyr- og bataillemaler Christian David Gebauer. I disse år malede Holm især dramatiske bataillebilleder med motiver fra Danmarkshistorien og viltre hestebilleder. Kritikken var blandet, men billederne blev solgt alligevel.
I 1829 rejste Holm til Tyskland og Østrig på studietur, som han afbrød for at rejse hjem og gifte sig med den meget smukke Rosalie Petit (1807-1873). De næste år blev gode for ham, han havde elever i dyremaleri, blandt andre Thorald Læssøe og Johan Thomas Lundbye. 1834 rejste Holm atter til München, og et halvt år efter fulgte hans kone. De fik hurtigt tre børn, så Holm måtte slide umenneskeligt for at brødføde familien.
​
Han malede en stribe bataillemalerier, som Frederik VI købte til sin malerisamling; men et maleri "Stormen på København", af Holm selv anset som et hovedværk, og som han havde brugt et år på at fuldende, gjorde ikke lykke i København. Kongen nægtede at købe det; det var et stort slag for kunstneren. De økonomiske problemer var store og blev ikke bedre, da hele familien, maleren inclusive, blev syge. For at bryde den onde cirkel rejste Holm til Italien for at videreuddanne sig; men familien måtte han efterlade i München som pant for betaling af et lån, han havde måttet tage, da det så sortest ud
Ligsten i marmor på travertinramme. Malerpalet og pensler i relief.
Restaureret 1997 ved hjælp af midler fra Knud Højgaards Fond.
I begyndelse af 1845 ankom Holm til Rom. Han gik straks igang med at male; men han savnede sin familie og fandt ikke megen trøst hos eleven Lundbye og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, der udgjorde hans eneste omgangskreds - de var alle tre håbløst deprimerede, så det har været et muntert selskab. Senere på året lykkedes det dog Rosalie, takket være hjælp fra Christian VIII, Christian Holms gode ånd, og familien derhjemme, at tilbagebetale pantelåneren hans tilgodehavende, og hun drog til Rom med de tre børn. Familien flyttede ind i et hus i Via Quattro Fontani. Holm arbejdede energisk med de romerske motiver, og da sommeren kom, drog familien, ligesom romerne og de fleste malere, op i Albanerbjergene og besøgte Frascati, Albano, Genzano og Tivoli.
Jens Christian Holm malet af Wilhelm Bendz, 1826. Frederiksborgmuseet.
Sommeren 1846 var i Italien usædvanlig varm. Selv i de normalt kølige bjerge fik man heden at mærke; men Holm arbejdede flittigt fra morgen til aften med det resultat, at han blev ramt af "den slemme italienske Feber", en nerve- og betændelsesfeber, som formodentlig har været tyfus eller kolera. Han blev under sygdommen kærligt passet af sin kone og malervennen Küchler, - og konsul *Bravo skrev hjem: "Küchler, som tog til Tivoli for at staae Konen bi ved Mandens Sygdom, har igjen viist sig som en Hædersmand ved denne Lejlighed".
Alt var dog forgæves - Christian Holm døde den 24. juli 1846 fireogfyrre år gammel. Tragedien var åbenbar. Alle blev lamslåedeog og Bravo skrev rystet hjem til billedhugger Bissen: "Den sörgelige Historie om Holms Död har Thiele vel fortalt. Det er græsseligt, hun er gravid, og hvordan vil Reisen med 3 Börn gaae. Vi have holdt Möde og ogsaa samlet en Sum. Saadan har jeg af E[rnst] Meyer fra Olevano tegnet sig for 5 Scudi til Fru Holm. Jeg har bedt Thiele tale med Adler og vores Konge om at her er hurtig Hjælp nødvendig".
Christian Holms kiste blev hurtigt ført til Rom og i en stille aftentime begravet på den protestantiske kirkegård. En lille skare trofaste venner har i den dunkle aftenstund fulgt dyr- og bataillemaleren til graven. Agnes Guldbrandsen skriver om sin slægtning: "Hans støv hviler langt fra Danmark, men trods det, er Christian Holm ikke glemt. Mange af hans efterkommere har besøgt den yndige kirkegård og lagt en buket på hans gravsten".