Hans Peter Christian Møller
Hans Peter Christian Møller var en dansk forsker af bløddyr og Den Kongelige Grønlandske Handels inspektør for Nordgrønland. Han var født i Helsingør, hans forældre var regimentskirurg Joachim Otto Møller og Ane Elisabeth Roholdt.
Ni år gammel blev Møller sat i Helsingør Latinskole, hvis rektor var den aldrende og svage Jens Bertel Møller. Efter to år flyttes Møller til den nyåbnede Sorø Akademi opdragelsesanstalt, som kostskolen kaldtes. Her udviklede Møller sig til en af skolens sorteste får indtil faderen Joachim Otto Møller i 1827 mistede tålmodigheden med drengen og flyttede ham tilbage til Helsingør Latinskole, hvor den nye rektor havde fået styr på undervisningen og disciplinen. Men det tilsyneladende resultatløse ophold i Sorø kom alligevel til at præge Møllers personlighed takket være fremragende lærere som Johannes Christian Lütken, og tegnelæreren Johannes Georg Smith Harder. Møller dimitteredes privat til Københavns Universitet i 1830 af teologen . Samtidig med sine teologiske studier udarbejdede Møller et manuskript kaldet Danmarks Mollusker, som var færdigt i men aldrig udgivet. Det er nærmest en håndbog med hans egne meget smukke farvelagte illustrationer.
​
​Efter den teologiske kandidateksamen 1837 tilegner Møller al sin tid på malakologien, og inspireres af sine venner og kolleger til at tage på en egen finansieret ekspedition til Sydgrønland i perioden 1838-, hvor han undersøger områderne ved Godthåb og Sukkertoppen og senere Fiskenæsset, Frederikshåb samt Julianehåb. I 1839 skulle han have returneret til København med ”Hvalfisken” men på grund af storisen måtte skibet overvintre i Julianehåb -1840. I foråret 1840 drager Møller med konebåd tilbage til Godthåb, hvorfra han foretager en af Oldskrift-Selskabet finansieret ekspedition til Ameralikfjorden. Her undersøger han bl.a. rudera, botaniserer og bekræfter landsænkningen, en specialopgave bestilt af geologen Christian Pingel. Møller er hjemme igen september 1840.
Gravsten med inskriptionen: "HF
H. P. C. MOLLER DANVS NAT. CAL NOVBR. MDCCCX GROENLANDIAE PREFECTVS NATVRALIVM RERVM INTELLIGENS AC RERITVS PRAEMATVRAM OBIIT MORTEM XV A CAL NOVBR MDCCCXLV"
Tiden efter hjemkomsten er en travl tid. Møller udarbejder sit Index Molluscorum Groenlandiæ, der sammen med et kort over ruinerne i Godthåbsområdet udkommer i 1842. På det nordiske naturforskermøde i Stockholm, 1842 holder Møller et foredrag om de grønlandske mollusker.
Om efteråret søger Den Kongelige Grønlandske Handel en ny inspektør til Nordgrønland og Møller søger og ansættes i den store stilling, i konkurrence med geologen Jørgen Christian Eilertsen Schythe. På sin første inspektionsrejse oktober 1843 forliser storbåden med Møller og hans mandskab i en storm ved Blåfjeld på Diskoøen. Ved at gennemføre en yderst farlig og strabadserende fod- og klatretur hjem til inspektørboligen i Godhavn efter hjælp, redder Møller sit mandskab fra den visse sulte- og kuldedød. Desværre ødelægger han ved denne dåd sit eget i forvejen svage helbred og han rejser hjem året efter for at søge helbredelse.
I sommeren 1845 rejser han sydpå gennem Europa til Italien. Undervejs besøger han andre naturforskere for at udveksle informationer og specier. I Wien genforenes han med sin ven Jacob Worsaae, hvis fortsatte rejse finansieres ved et lån af Møller.
Fra Genua sejler Møller med dampskib til Napoli, hvor han deltager i den 7. internationale videnskabskongres i september 1845. Omkring 10. oktober rejser han til Rom, hvor han dør af feber den 18. oktober 1845 efter kun en uges ophold.